Lyset slukkes i tomme rum og lader vintermørket krybe langt ind i hus og hjem, når danskerne prøver at spare.

Et rum mørklægges, et andet lyses op. Det er den pengeædende energikrise, der har tvunget hundredetusindevis af husstande til at punge ud med store beløb for at holde lys og varme kørende.

Forbrugerne er rigtig pressede af det her, og det kan føre dem ud i en gældsspiral

Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk

Fire ud af fem danskere forsøger efter bedste evne at spare, fordi energipriserne de seneste år er steget til nye højder, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk. Alt efter hvilket selskab man har, er prisen steget med mellem en fordobling til en mangedobling landet over.

Alligevel er der ikke et eneste selskab, der reklamerer med muligheden for at betale for faktisk forbrug – altså bagudrettet betaling – på deres hjemmeside, til trods for at flere af dem tilbyder deres kunder muligheden, viser undersøgelsen.

Det stiller Forbrugerrådet Tænk sig kritisk over for og kalder det "dårlig forbrugeroplysning", som i nogle tilfælde har givet kunder regninger på op til tre gange mere end deres faktiske forbrug, lyder det.

- Det er kritisabelt, at forbrugerne de facto kommer til at agere bank for selskaberne. Vi kan se, at de indkrævede acontobeløb ofte er væsentligt højere end det, der er blevet brugt, siger direktør Mads Reinholdt.

I rådets rundspørge af energiselskaberne har de fået svar fra 30 ud af 40 energiselskaber. Energiselskabet Ewii har udelukkende bagudrettet betaling og er derfor ikke omfattet af rådets kritik i denne specifikke sammenhæng.

Hvert fjerde selskab har reel betaling

En undersøgelse lavet af forbrugerrådet viser, at 53 procent af forbrugerne foretrækker bagudrettet betaling, mens 34 procent foretrækker aconto.

Det er da også muligt at få lov til at betale for sit faktiske fremfor forventede forbrug hos 10 af de 40 selskaber, som rådet har spurgt. Ni af dem reklamerer dog ikke for muligheden. Flere selskaber kræver endvidere kreditvurdering eller gebyr fra deres kunder, før de vil tillade dem at betale for deres faktiske forbrug.

Vi synes, at der er en række fordele ved acontobetalinger

Simon Vestergaard Pedersen, markedschef for el i OK

Blandt dem er et af landets største energiselskaber, Andel Energi, som har to muligheder for betaling for el: Enten aconto per kvartal eller faktisk forbrug hver måned.

Alligevel fortæller selskabet ikke om betaling for faktisk forbrug på dets hjemmeside, og for mange kunder er acontobetaling standardproceduren. Fra Andel Energi lyder svaret, at størstedelen af deres kundebase i forvejen betaler for faktisk forbrug, og derfor er der ikke behov for at skilte med det.

- Generelt har vi altid faktureret bagud, og det gør vi fortsat. Det betyder selvfølgelig, at en meget stor del af vores kunder i dag er bagudbetalt. Med købet af Ørsteds privatkundeforretning har vi dog også fået en større gruppe el-kunder, der er på almindelig aconto-afregning, svarer funktionschef Jack Kristensen i et skriftligt svar.

Har I været gode nok til at informere jeres kunder taget i betragtning, at der er økonomi- og energikrise, og mange skruer ned for forbruget, men ikke ser besparelserne på deres acontoregninger?

- Afregningen betyder mindre end prisen, derfor gør vi hverken reklame for den ene alle den anden afregningsform. Men som sagt, medmindre kunden ønsker noget andet, så bliver man som udgangspunkt oprettet bagudbetalt, skriver Jack Kristensen, som siger, at alle nye kunder betaler for faktisk forbrug.

* Krav om positiv kreditvurdering.

** Gebyr på 49 kr. om måneden for at vælge bagudbetaling.

Du tager risikoen, advarer rådet

Mens der hos energiselskaberne er en form for konsensus om, at man selvfølgelig først får et produkt, når man har betalt for det, ser Forbrugerrådet Tænk på det anderledes.

For eksemplets skyld opstiller Reinholdt et billede, hvor en forbruger handler i et supermarked efter mælk. Efter normale markedsvilkår vil de betale for mælken og få den i hånden.

Hvis et selskab går konkurs, så kan forbrugerne ikke få deres penge igen

Mads Reinholdt

På energimarkedet, forklarer han, vil personen indskyde tusindvis af kroner på en konto i supermarkedet, hvorefter de kan handle dernede og få trukket pengene fra for til sidst at få tilbagebetalt det overskydende.

- De løber hele risikoen ved at betale for et produkt, de aldrig har fået. Det er helt urimeligt. Hvis et selskab går konkurs, så risikerer forbrugerne, at de ikke får deres penge igen, siger han.

Energikrisen betyder immervæk også, at selskaberne er i større risiko for konkurs, vurderer rådet, og risikoen er derfor endnu større for forbrugerne, der i forvejen betaler mere for el.

I oktober kunne Jyllands-Posten afsløre, at elselskabet Modstrøm desuden havde fundet en smart metode til at beholde kundernes penge, når de skiftede elselskab. I stedet for blot at betale deres tilgodehavende ved skiftet, så måtte kunderne selv regne ud, at de skulle gå ind og tjekke deres konto hos Modstrøm og bede om eventuelt overskydende penge.

Det har igangsat en undersøgelse af mindst fem energiselskaber, der mistænkes at lave samme nummer. For Mads Reinholdt er det blot en understregning af, at energiselskaberne ikke er modnet til at leve op til nutidens markedsvilkår.

- For os er det et stort problem, at mange forbrugere ikke kan gennemskue deres regning eller vælge den betalingsform, de gerne vil have. God kundeservice og de rigtige produkter er i mange andre mere modne sektorer et konkurrenceparameter, siger han.

Mange, som ønsker at skifte betalingsmetode, har svært ved at komme igennem til deres elselskab både på mail og telefon, siger han – uden at rette kritikken specifikt mod nogle navngivne selskaber. Men når elselskaberne generelt ikke oplyser om bagudrettet betaling, er det ifølge Forbrugerrådet Tænk tilsvarende til at forsøge at holde det skjult.

- Det er en eller anden måde at forsøge på at holde folk fra at tilbageholde informationer fra forbrugerne, og det er dårlig forbrugeroplysning.

Aconto for kundens egen skyld

Mens Andel Energi både tilbyder kunderne at ændre fra aconto til bagudrettet betaling og allerede har størstedelen af deres kundebase på den betalingsordning, så er historien en anden hos stribevis af andre selskaber. Blandt dem er energiselskabet OK, der ligeledes er et af de større energiselskaber i landet men som ikke tilbyder bagudrettet betaling til sine kunder.

I et skriftligt svar fra OK forklarer selskabet, at det ikke ser et problem for kunderne ved aconto eller et behov for bagudrettet betaling.

- Vi synes, at der er en række fordele ved acontobetalinger. Én ting er, at det er svært at finde andre ydelser, hvor man forbruger varen, inden den er betalt. Men det kan også give kunder en mere jævn betaling af strøm og på den måde være en hjælp i forhold til at styre husstandens udgifter på eksempelvis budgetkontoen, skriver markedschef for el Simon Vestergaard Pedersen.

OK oplyser, at det tilbyder sine kunder at reducere acontoopkrævninger, hvis de har sparet på forbruget. Derudover tilbyder OK både kvartals- og månedsopgørelser.

Men som olie i vand deles rådet og elselskabet ved spørgsmålet om budgettering og fordele – Forbrugerrådet Tænk mener nemlig det stik modsatte.

- Forbrugerne er rigtig pressede af det her, og det kan føre dem ud i en gældsspiral, hvis de skal låne for at betale aconto. For den enkelte fylder energi en stor del af husholdningsbudgettet, siger Mads Reinholdt.

Elselskaberne siger jo rigtigt nok, at det er penge, folk får igen. Regningen er den samme i sidste ende. Så hvor stort et samfundsproblem er det her egentlig?

- Vi har en forventning om, at energiselskaberne oplyser deres kunder ordentligt og giver dem flere valg. De står med rigtig mange husholdningernes private økonomi og er herre over nogle meget vigtige beslutninger. Det er meget svært at planlægge et forbrug, hvis man ikke kender størrelsen på sine regninger.

Hvad vil det betyde, hvis det ikke ændres?

- Hvis de ikke ændrer praksis, så vil det blive ved med at være et svært marked for forbrugerne at navigere rundt i. Energi er samfundskritisk, alle skal bruge det, så vi har en forventning om, at hvis ikke branchen løser det selv, så gør Christiansborg det.